Ormestrategi

Kontrol og overvågning

Alle heste er inficeret med orm. De fleste heste har dog så få orm, at behandling ikke er påkrævet. Ormestrategien i dag fokuserer derfor på, at kun de heste som har brug for behandling skal behandles. Ved at undersøge gødning fra hver enkelt hest, øges kendskabet til ormebyrden, smittepresset i den enkelte besætning samtidig med, at man mindsker udviklingen af resistens mod ormekure hos ormene. Kendskab til forekomst af f.eks. blodorm medfører en øget kontrol.
På nuværende tidspunkt findes forskellige grader af resistens over for alle tilgængelige ormemidler. I dag anbefales det at alle heste i en besætning får udtaget gødningsprøver 2 gange årligt: én i foråret(april/maj) og én i efterår (oktober/november). Gødningsprøven kan fortælle om hesten har brug for ormebehandling. Det er udelukkende heste med mere end 200EPG (ormeæg/gram gødning) som behandles.

Besætningsstrategi

Ormestrategi i en besætning afhænger af flokkens aldersfordeling , hvor især de unge og de gamle er udsatte.

• Føl bør behandles mod spoleorm fra de er ca 2 mdr. gamle og afhængigt af antallet og typen af orm bør de behandles hver 3-6. mdr. indtil de er 2 år.
• Unge heste op til 2 års alderen er særligt modtagelige for orm, og kan derfor behandles uden forudgående gødningsprøve. Det anbefales, at der mindst en gang om året tages en gødningsprøve for at kende hestens smittetryk.
• Det bør undgås at en hel flok behandles på samme tid, i forbindelse med foldskifte .
• Ved at fjerne gødning med jævne mellemrum på folden kan man reducere smittepresset. - Jo flere heste på en mark jo større er smittepresset.

Undersøgelse for blodorm

• Der bør undersøges 1 gang om året for blodorm i besætningen
• I besætninger med mistanke om blodorm kan gødning fra flere heste undersøges i en samlet prøve, en såkaldt poolet prøve.
• Såfremt der observeres blodorm i en besætning, behandles alle heste herfor. Besætninger, hvor der er konstateret blodorm, bør få tjekket gødningsprøver hvert ½ år

Udtagelse af gødningsprøver

Den opsamlede gødning skal være så frisk som muligt, højst 24 timer gammel. Gødningsprøverne pakkes lufttæt og lufttomt i f.eks en plasticpose.

Hvilke orm kan opdages i en gødningsprøve?

Spoleorm:

Det er oftest kun føl og meget unge heste der er inficeret med spoleorm. De kan til gengæld være massivt smittede og dødsfald på grund af store ormebyrder ses hvert år. Det er derfor vigtigt at føl og helt unge heste overvåges og behandles efter særlige forskrifter.

Strongylider:

• Store strongylider (Blodorm): De store strongylider, som også kaldes blodorm, kan udgøre en risiko for hestens helbred. Som en del af parasittens livscyklus, forlader de tarmen for at sætte sig i et blodkar. Her kan de ophobe sig, og medføre en blodprop. Denne blodprop kan forårsage alvorlige tilfælde af kolik. Ikke alle hestebesætninger har blodorm. I de besætninger, hvor blodorm har været diagnosticeret, skal man overvåge beætningen ved at undersøge gødningsprøver for ormelarver mindst en gang om året.
• Små strongylider (cyathostomer): Alle heste er inficeret med cyathostomer, men langt de fleste heste udviser ingen symptomer herpå. Symptomer som følge af massiv infektion med de små strongylider kan være utrivelighed, strittende pels og vommet udseende.
  Det er ikke muligt at skelne de små og de store strongylider blot ved at kigge på æggene i gødningsprøven. Hvis der skal undersøges om der er blodorm tilstede i en besætning, skal der laves en larvedyrkning, som typisk tager 14 dage.